Forældresiden:
Opfordring:
Vi opfordrer alle forældre til at læse hjemmesiden for at få et indblik i, hvad det er jeres børn skal med til.
Afsnittet Liverollespil? Beskriver, hvad liverollspil er.
Liverollespil?
Liverollespil og rollespil er utroligt svært at beskrive.
Den nemmeste måde, at finde ud hvad liverollespil helt præcis er, er ved at opleve det, prøve at gå mellem mennesker, som spiller liverollespil, og se, hvad der sker.
Liverollespil er en måde at fortælle en god historie på, ligesom en film, en bog, eller et teaterstykke. Alle spillerne spiller hver deres rolle i spillet, og i fællesskab spiller de sig igennem historien. Spillerne er kun bundet af deres rolles personlighed, og reglerne de spiller efter. Derudover er det op til spillerne at finde på, hvad deres rolle skal gøre. De personer, som planlægger og arrangerer spillet, har givet de fleste karakterer nogle mål, som de skal prøve at opnå. Ved hjælp af disse mål og nogle roller, som er styret af arrangørerne, skabes historien.
Man spiller normalt i en skov eller andet område som ligger lidt afsides, og spillerne er udklædte, så de ligner den rolle, som de skal spille.
Afsnittet praktisk fortæller om tidspunkter, pris og kontakt til arrangørerne.
I er også velkommen til at gå en hyggelig søndagstur i Gullestrup skov, samtidig med at spillet kører, så længe I ikke forstyrrer spillerne.